Flisebelægning af gangarealer på Sjælland og Øerne

Vi er specialister i flisebelægning af gangarealer

Hos DEPS har vi erfaringen og kompetencerne til at stå for flisebelægning af gangarealer på din grund eller i din have. Vi har mange års erfaring med større bygge- og anlægsprojekter, hvor vi i den forbindelse ofte står for flisebelægning af gangarealer, og andre former for belægningsopgaver. Med DEPS er du derfor sikret et flot og holdbart resultat.

Værd at vide om flisebelægning af gangarealer

Det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad gangarealet skal bruges til, da det har en afgørende betydning for hvilken belægningstype man skal vælge. Hvis man fx skal bruge stien som gangsti, vil det være en fordel at vælge en form for stenbelægning. Stenbelægning kan være med mange forskellige materialer, heriblandt almindelige beton fliser, granitsten, marksten, natursten, pigsten og klinker mv.

Ønsker man en mere glidende overgang mellem have og stisystem, kan man benytte materialer såsom grus, granitskræver eller en form for mindre sten fx ærtesten eller nøddesten. Vælger du et af disse materialer er det nødvendigt at sørge for bundopbygning på det pågældende areal, således man undgår at det sætter sig for meget med tiden. Ønsker man derimod et materiale der ikke kræver alt for meget forberedelse, kan man gøre brug af blandt andet bark og træflis, da disse materialer ikke har brug for samme bundopbygning.

Bundopbygningen har dog størst betydning hvis du vælger at benytte dig af stenbelægning. Her er det ligesom ved almindelige flisebelægning vigtigt med korrekt opbygget bund med et bærelag af stabil grus, og et afretningslag med afretter grus. Ved valg af bark eller træflis, er det kun nødvendigt at fjerne det øverste lag jord, men her er risikoen for ukrudt noget større og man kan med fordel ligge en ukrudtsdug under.

Enhver flisebelægning kan med enten betonfliser og/eller andre belægningssten holde i mange år, typisk omkring 20-30 år. Dette er dog afhængigt af om underbygningen, og selve belægningen er udført korrekt. Udføres underbygningen ikke korrekt, vil der i fx en indkørsel hurtigt komme kørespor. Ønsker man et korrekt opbygget fliseareal der skal holde i mange år, skal bunden laves efter bogen, og man kan derfor ikke spare på denne post.

Pris på flisebelægning af gangarealer pr. m2

Prisen for et stisystem eller gangareal i flisebelægning med korrekt opført bund koster fra 600 kr. pr. m2. Et stisystem eller gangareal er samme belægningstype som almindelig flisearbejde. Ønsker du blot at få fjernet eksisterende fliser og få lagt nye fliser på eksisterende bundopbygning, starter vores priser fra 400 kr. pr. m2.

Vores tidligere arbejde

Skal vi stå for din flisebelægning af gangarealer?

Vi står altid parate til at besvare dine henvendelser på telefon og mail. Udfyld kontaktformularen her på siden med en beskrivelse af dit projekt, herunder et estimat på hvor mange m2 du ønsker belagt, og så kontakter vi dig med henblik på en indledende snak om projektet og et gratis uforpligtende tilbud.

Mvh,
Jonas Clausen
DEPS Byg & Anlæg

Se vores andre kompetencer inden for brolægning

4.5/5
Scroll to Top