Hegn

Et hegn har mange anvendelses muligheder. Alt fra et hegn der adskiller din og din nabos grund, til et hegn rundt om hele din ejendom i stedet for en hæk, eller som afskærmning.

Ønsker du et nyt uderum i din have, kan det også være en god idé at bruge et hegn som afskærmning for resten af haven. Dette gør uderummet mere hyggeligt og det skærmer for vind og vejr. Det er en særdeles god idé, hvis du bor i et nybygget hus, og hæk eller anden beplantning ikke er vokset op endnu. Det giver privatliv og læ.

Stakit

Et stakit skiller sig lidt ud fra andre typer af hegn, da det er luftigt, let og lavt. Et stakit er velegnet til at skærme haven ind, holde børn og husdyr væk fra vejen. Det giver dog ikke læ og privatliv på samme måde som et hegn gør.

Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvor meget tid du gider at bruge på stakittet fremadrettet og hvor holdbart samt vedligeholdelses frit det skal være. Du kan vælge alt fra en billig ubehandlet stolpe til trykimprægneret træ eller superwood, hvor de sidstnævnte er materialer der holder længst.

Havehegn

Hos DEPS har vi især rigtig stor erfaring med etablering af havehegn. Havehegn er egentlig bare et hegn som er i haven, og der er derfor ikke som sådan noget specielt ved et havehegn kontra almindelige hegn, men ikke desto mindre har vi en særlig stor erfaring og ekspertise, i forhold til at få etableret de rigtige typer hegn til de rigtige typer haver.

Du er altid velkommen til at kontakte os og få en snak om hvilke havehegn der ville passe til din have, samt anden brugbar information om havehegn.

Typer af hegn

Der er mange forskellige muligheder indenfor valg af materiale til dit hegn. Det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring hvad hegnet skal kunne og hvad forventningen til det færdige resultat er. Man kan vælge materialer såsom træ, glas, komposit og metal.

I og med at der er så mange forskellige materialer man kan bygge i, varierer prisen alt afhængigt af hvilke materialer du ønsker, og hvordan du ønsker udførslen. Hvis du vælger en type som blot skal monteres med hegnsfag, frem for en type hegn der skal bruges en del mere tid på, er det den billigste løsning. Blandt andet montering af komposit kræver special værktøj og det tager en del længere tid.

Udførslen og monteringen afhænger af hvilken type af hegn det er der er tale om. Der skal som hovedregel monteres stolper i jorden først og derefter skal man sætte hegnet op.

DEPS har varetaget montering af flere forskellige typer hegn. Blandt andet komposit, glas, raftehegn, 1på2, himmel hegn. Ud af erfaring kan DEPS derfor være med til at råde og vejlede dig i valg af hegnstype.

Komposithegn

Det mest traditionelle hegn er af træ. Men ønsker du et vedligeholdelses frit hegn, skal du vælge et komposithegn. Det tåler al slags vejr og holder sig pæn år efter år. Materialet er modstandsdygtigt mod snavs og diverse, der er minimal vedligehold og lang holdbarhed, da der ikke kan gå råd i.

Raftehegn

Et raftehegn er et klassisk træhegn. Det er et solidt og tæt hegn, som giver læ og privatliv fra naboen. Der findes flere forskellige måder at opføre et raftehegn på og det færdige udtryk afhænger blandt andet af rafte typen. Rafterne kan både fås i den fine og glatte udgave i trykimprægneret træ og en udgave hvor barken stadig sidder på. Den sidst nævnte udgave giver et rustik og råt udseende.

Ivarplank hegn

Iverplank er et materialer der er lavet ud af fibercement, hvilket gør materialet alene meget stabilt og modstandsdygtigt. Iverplank hegn bliver leveret som hegns fag og brædderne er monteret med rustfri specialsøm. Iverplank er ligesom komposit vedligeholdelsesfrit.

Himmelhegn

Himmelhegn er et træ hegn der er lavet med H-stolper og lodrette brædder. Brædderne er tætsiddende, således man ikke kan se igennem hegnet. Hver enkelt bræt har en halvcirkel foroven, hvilket skaber en blød afslutning. Du kan selv vælge om brædderne skal være lige høje eller om hvert hegns fag skal være formet med en halvcirkel.

Kontakt DEPS for indledende gratis rådgivning

Vores erfarne og kompetente tømrere står altid klar til at hjælpe hvor der er behov, og du er altid sikret et topresultat. Er du interesseret i at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig, så tag kontakt til os og få en gratis indledende rådgivning, hvor vi tager en snak om dit projekt og dine muligheder.

Skal vi hjælpe dig?